Dansk English
Login til billedbestilling

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kan jeg se om min bestilling er gået i gennem?
Når du har skrevet din adresse og klikket på knappen godkend køb, skal der komme en side med overskriften Tak for din bestilling.
Hvis du har skrevet en mail-adresse, modtager du også en e-mail.
Når du logger ind på din side igen, vil du Øverst på siden med de små billeder kunne se et nyt link, Ordreoversigt.

Jeg vil kun bestille gruppebilledet. Hvordan gør jeg det?
På samme måde som hvis du ville bestille et portrætbillede: Klik på fællesprodukt ikonet nederst til venstre. Når du ser billedet i stor størrelse skal du klikke på knappen Bestil fællesprodukt.

Kan jeg vælge forskellige billed-numre indenfor samme pakke?
Nej, det kan ikke lade sig gøre at vælge flere billed-numre indenfor en pakke. De forskellige størrelser billeder i pakken bliver lavet ud fra samme billed-nummer.

Der sker fejl, når jeg skal bestille billeder på internettet - hvad skal jeg gøre?
Prøv evt. igen på en anden computer eller forsøg på et senere tidspunkt. Virker det stadig ikke, så send din bestilling på en mail. Skriv hvad problemet er og husk følgende oplysninger:
:: BrugerID.
:: Billednr.

hvad du bestiller samt navn, adresse og telefon.

Er det sikkert at betale med dankort?
Vi bruger DanDomain's Betalingssystem som kører via en krypteret SSL forbindelse, der er godkendt og certificeret af PBS. Da alle dankort oplysninger derfor sendes krypteret, er det ikke muligt for uvedkommende at opsnappe oplysningerne.
Som ekstra sikkerhed, skal det trecifrede kontrolciffer på bagsiden af kortet oplyses ved betaling. PBS kan således kontrollere at kontrolcifferet, udløbsdato og kortnummer stammer fra samme kort.
Betaling med dankort er kun juridisk bindende i forbindelse med indtastning af pinkode eller underskrift. Du må aldrig udlevere din pinkode i forbindelse med betaling på internettet, og således heller ikke hos Martin Guld Fotografi, og du vil derfor altid have retten på din side, ved et eventuelt forsøg på svindel.

Jeg har bestilt noget forkert. Kan jeg nå at ændre det?
Det er desværre ikke muligt, at ændre i ordren, når den først er blevet bekræftet af køber.

Hvordan sletter jeg mine billeder fra internettet?

Der kommer snart en knap, hvor man selv kan slette sine billeder. Indtil da kan du blot kontakte os og vi sletter dine billeder for dig (BrugerID skal angives).

Jeg har en MAC og jeg får en fejlmeddelelse når jeg bestiller.
Bruger du en MAC skal du anvende browseren 'Firefox' version 2 eller nyere. Link til at downloade 'Firefox'.
http://www.mozilla.com/en-US/

Hvornår kan jeg se mine billeder på internettet?
Normalt vil de komme på nettet senest kl. 24 den første hverdag efter fotograferingen.

Hvornår kommer mine billeder?
Vi bestræber os på at sende dine billeder til dig i løbet af 10 hverdage efter du har bestilt.

Kan jeg blande farve og sort-hvid i samme pakke?

Det kan desværre ikke lade sig gøre.

Jeg vil ikke have billederne alligevel

Da du selv har valgt det billede, som du har bestilt, er der ikke returret på dette.

Jeg synes ikke farverne ser rigtige ud. Kan jeg få billederne lavet om?

Hvis der er noget galt med kvaliteten, laver vi dem gerne om. Send blot billederne til vores kontor sammen med din faktura og et brev, der beskriver hvad du synes der er galt. Så laver vi dem om indenfor ca. 10 arbejdsdage.

Martin Guld Fotografi Aps.
Ved Lunden 4
8230 Åbyhøj

Hvad er cookies?
Cookies er en lille tekstbesked som gemmes på din computer, der husker på hvem du er, mens du bestiller billeder.
Data fra cookies kan ikke bruges til at indsamle personlige oplysninger, og vil blive slettet når du logger dig ud igen.
Har du problemer med cookies, kan du i Internet Explorer vælge at acceptere cookies ved at du:
I menuen Funktioner vælger Internetindstillinger. Her vælges fanebladet Beskyttelse af personlige oplysninger. Her flyttes skyderen over på mellem og derefter klikker du på OK.

 

 

 



 

 

Powered by Etomite - Layout by 2CV